Ugens Kunstner: Marie Kølbæk Iversen

Ugens Kunstner: Marie Kølbæk Iversen

Marie Kølbæk Iversen: Io/I, i "The Moon" Louisiana Museum of Modern Art, DK, 2018. Foto: Frida Gregersen.

Billedserie

Du kan læse vores øvrige portrætter i Ugens Kunstner-serien her.

Marie Kølbæk Iversen er interesseret i mytologier og magiske praksiser, både græsk-romerske og nordiske, som hun undersøger gennem en research-baseret praksis. Herigennem sætter hun spørgsmålstegn ved den opdeling mellem det rationelle og det irrationelle, såvel som det materielle og det spirituelle, der har præget den vestlige kultur og tankeverden siden oplysningstiden.


Et eksempel på denne interesse er den længerevarende projekt Io/I (2015-), som tager udgangspunkt i mytologiens vedvarende tilstedeværelse og tankemønstre inden for videnskaben.

Opdagelsen af planeten Jupiters måne Io tilskrives den italienske astronom Galileo Galilei i 1610. Ligesom Jupiters øvrige måner, fik Io et navn hentet fra den græsk-romerske mytologi — faktisk fik alle Jupiters måner navn efter kvinder guden Jupiter ‘forførte’ under forskelligt dække.

Io blev af Jupiter forvandlet til en ko for at skjule hende fra gudens jaloux kone Juno, men Juno sendte en hestebremse, som bed Io hver gang, hun forsøgte at hvile sig. På denne måde blev Io dømt til at vandre rastløs omkring på jorden.

Marie Kølbæk Iversen foran Slide. Foto: Silas Emmery.

På baggrund af dette, har Kølbæk Iversen brugt optagelser fra NASAs satellitter Voyager I og II samt Galileo, til at skabe forskellige videoanimationer af månen Io som viser dens overflade i rastløs bevægelse, med reference til både myten og månens voldsomme vulkanske aktivitet.

”Månologer” som tekst og opera

En tilhørende tekst spiller på, at navnet Io også kan tolkes som det italienske førsteperson ental ‘io’ (jeg). Teksten, Moonologue, er frit sammensat af tekster fra det græske drama, fra Galileos skrifter, og den samtidige videnskab, omformuleret sådan, at Io får en stemme, men også bliver kunstnerens egen stemme, io.

Herigennem udtrykker Iversen også en kritik af det patriarkalske blik i den græsk-romerske mytologi, hvor den voldtagne Io skal yderligere straffes af den jaloux gudinde Juno. Men også en biopolitisk kritik af astrologien, som en tankemåde, der projicerer mytologien over på månerne som værende afhængige af planeten Jupiter.

Det er betegnende for Kølbæk Iversens praksis, at researchprocessen giver afsæt for at folde værket ud på en ny måde i et andet medie, ofte i samarbejde med andre kunstnere.

Marie Kølbæk Iversen: Moonologue. For our Suns, 2018. Komposition af Katinka Fogh Vindelev. Performet af Morten Grove Frandsen og Katinka Fogh Vindelev. The Moon, Louisiana, DK, 2018. Foto: Uffe Weng.

Førnævnte ‘moonolog’ blev således omskrevet i samarbejde med Katinka Fogh Vindelev til et opera, Moonologue. For Our Suns, der, med reference til det græske drama, er skrevet for én person og kor og performes med masker – i dette tilfælde støbt i aluminium baseret på forelæg fra Den Kongelige Afstøbningssamling.

Stenterapi og nationale helingsprocesser

I værket Mirror Therapy (2015-) og den tilhørende publikation If Earth Were a Body, Borders Would Be Wounds fokuseres der på stenarten lapis lazuli og mirror therapy-teknikken som behandlingsmetode, hvor den aktuelle krig i Afghanistan og Danmarks deltagelse i samme fungerer som udgangs- og omdrejningspunkt for de materielle og immaterielle undersøgelser.

I installationen Mirror Therapy, projiceres lys gennem fem tynde skiver af laps lazuli skåret fra den samme sten. Spaltet og gentaget, kan det også læses som et billede på ideen om nationen, både Afghanistan, hvor stenen blev hentede op af jorden, og Danmark, som deltog i besættelsen af landet mellem 2001-14. Gennem relationen til Mirror Therapy behandlingen af en dansk veteran, som ses i den tilhørende videoværk Untitled, reflekteres der over traumatiske hændelser i forhold til både krop og terræn.

Marie Kølbæk Iversen: Mirror Therapy på den 11. Gwangju Biennale The Eighth Climate (What Does Art Do?), lapis lazuli-slide installation, installationsfoto, 2016. Foto: Doyun Kim.

Videnskab og trolddom

I publikationen foldes koblingen til behandlingsteknikken ud som en reflektion over den menneskelige hjernes trang til at finde – eller se – forbindelser og skabe mening. Udviklingen af Mirror Therapy som behandlingsmetode synes netop at vise, at hjernen søger ligheder som en måde at nå frem til tankemønstre der er transformative.

Dette ligger ikke så langt fra animistiske trosmønstre, som de findes i græsk-romerske myter om metamorfose, eller i shamanistiske praksisser blandt de oprindelige befolkningsgrupper i latinamerika, eller i nordeuropæiske traditioner om trolddom og hekse.

Dermed ser værket ikke kun på aktuelle politiske tematikker, men funderer også over dybtliggende sociokulturelle fænomener, som til tider har været sat i skyggen af videnskabens insisteren på en påviselig årsag-virkning-logik.

Kunst som forskningspraksis

Marie Kølbæk Iversen fortsætter udforskningen af hendes interesse for folkelige tro og magiske praksisser i hendes nuværende PhD-research, som tager udgangspunkt i folkemindesamleren Evald Tang Christiensens 1873-studier af Christiensens tip-tip-tip-oldeforældre.

Deres magiske sange stammer fra en helt anden kulturel kilde, end den i Christiensens tid herskende protestantiske tradition, og giver endda udtryk for feministiske, apokalyptiske, antikristne og antidanske og antinationalistiske holdninger.

Iversen har eksempelvis brugt disse sange i en performativ fejring af efterårsjævndøgn med akkompagnement af Diana Policarpo (Autumn Equinox Celebration, 2017).

Se portfolio nedenfor:

Marie Kølbæk Iversen: The Way of Mu (detalje), installationsview. Gether Contemporary, 2018. Foto: David Stjernholm.
Marie Kølbæk Iversen: The Way of Mu (detail), installationsview. Gether Contemporary, 2018. Foto: David Stjernholm.
Marie Kølbæk Iversen: The Way of Mu (detail), installationsview. Gether Contemporary, 2018. Foto: David Stjernholm.
Marie Kølbæk Iversen: Moonologue. For our Suns, 2018. Komposition af Katinka Fogh Vindelev. Performet af Morten Grove Frandsen og Katinka Fogh Vindelev. The Moon, Louisiana Museum of Modern Art, 2018. Fotos: Uffe Weng.
Marie Kølbæk Iversen: Moonologue. For our Suns, 2018. Komposition af Katinka Fogh Vindelev. Performet af Morten Grove Frandsen og Katinka Fogh Vindelev. The Moon, Louisiana Museum of Modern Art, 2018. Fotos: Uffe Weng.
Marie Kølbæk Iversen: Io/I, i The Moon på Louisiana Museum of Modern Art, 2018. Foto: Frida Gregersen.
Marie Kølbæk Iversen: Untitled, 2016. Foto: Marie Kølbæk Iversen.
Marie Kølbæk Iversen: Untitled, 2016. Foto: Marie Kølbæk Iversen.
Marie Kølbæk Iversen: Europa, 2016. Foto: Marie Kølbæk Iversen.
Marie Kølbæk Iversen: Untitled, 2016. Foto: Marie Kølbæk Iversen.
Marie Kølbæk Iversen: Mirror Therapy, lapis lazuli-slide installation, Fotografisk Center, 2015. Foto: Marie Kølbæk Iversen.
Marie Kølbæk Iversen: Slide i BIM / Biennale de l’image en mouvement, opal-slide og gobo installation. Installationsview, Centre d’Art Contemporain, Genève, CH, and MONA, Hobart, AU, 2014 – 2015. Foto: MONA/Rémi Chauvin.
Marie Kølbæk Iversen: Slide i BIM / Biennale de l’image en mouvement, opal-slide og gobo installation. Installationsview, Centre d’Art Contemporain, Genève, CH, and MONA, Hobart, AU, 2014 – 2015. Foto: MONA/Rémi Chauvin.
Marie Kølbæk Iversen: RETROACTION IX i Interrelations, feedback video installation, Titanikas, Vilnius, 2013. Foto: Marie Kølbæk Iversen.

Marie Kølbæk Iversen (f. 1981) bor og arbejder i København. Hun er uddannet billedkunstner MFA fra Skolen for Tidsbaserede Medier på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København med afgang 2008. Siden 2017 har hun haft et kunstnerisk forskningsstipendiat på Kunstakademiet på Kunsthøgskolen i Oslo.

Billedserie

Du kan læse vores øvrige portrætter i Ugens Kunstner-serien her.

Del artiklen

'Ugens Kunstner: Marie Kølbæk Iversen'

Facebook