Quadratisch. Praktisch. Gut.

Quadratisch. Praktisch. Gut.

Shirin Neshat (shirin_neshat) og Rodin Hamidi på førstnævntes Instagram, Casablanca, oktober 2016.

Det er ikke Rittersport, jeg vil tale om, det er Instagram, om hvilket man snildt kunne bruge samme slogan: Kvadratisk. Praktisk. Godt.

Man kunne mene, at det er et overgreb på fri visualitet, at alle billeder beskæres kvadratisk, som det er tilfældet med billeddelingstjenesten Instagram. Man kunne omvendt mene, at det kvadratiske format er interessant og demokratisk, uden umiddelbar vægtning af øvre og nedre og højre og venstre; fokus ligger cirkulært, hvis man kan sige sådan om noget firkantet.

Et kvadratisk billede virker som et ikon, der henviser til noget andet end sig selv. Ikonet er en opsummering. Instagram er en opsummering.

De fleste med en brugerkonto på Instagram (instagrammere), læser deres feed på en telefon, altså en lille skærm. Her er det en fordel, at man gør sig umage med kun at dele de aller-allerbedste billeder. Ellers er det simpelthen spild af tid. Når jeg på min smartphone ser et feed med Instagram-billeder, så måler de knap to centimeter på hver led. Altså 1,8 x 1,8 cm. Prøv lige at proppe et mesterværk ned i dét format.

Billeder som hobby
Længe forsvor jeg at ville engagere mig i endnu et socialt medie. Det første sted, jeg oprettede en profil, var LinkedIn, fordi det gav meget god mening, dengang jeg i begyndelsen af årtusindskiftet var nyuddannet og jobsøgende. Foruden LinkedIn er jeg på Facebook og Twitter samt nu altså Instagram. For tredje gang en person, som jeg beundrer fagligt og personligt, med dyb forundring udbrød “jamen er du ikke på Instagram,” så prøvede jeg det af og blev hooked. De havde alle tre hver især brugt argumenter, som tilsammen fik flyttet mig, og jeg trives med min nye hobby.

Mange har billed-deleri som hobby. Mange er kreative, og det er dejligt. Jeg kan se billeder, virkelig flotte billeder, som folk med ellers umiddelbart ukreative jobs og uddannelser gladeligt deler med alverden. Jeg bliver virkelig glad, når jeg finder de æstetisk stærke billeder og kommunikative finurligheder. For det er jo ikke bare billeder, det er også billeder og ord.

Miltos Manetas (miltosmanetas) på Instagram, september 2016.
Miltos Manetas (miltosmanetas) på Instagram, september 2016.

Navnlig siden midt-1980’erne, udgående fra miljøet omkring universiteterne i Bologna og San Marino (via Umberto Eco), har academia interesseret sig for tværmedialitet. Kontinentaleuropæiske og amerikanske humanistiske fakulteter med æstetiske institutter har oprettet diverse studieretninger for undersøgelse af sammenhængen mellem især ord (litteratur), visualitet (billeder af alskens slags), temporalitet (musik/lyd, scenekunst og film) samt rumlighed (arkitektur, skulptur/billedhuggerkunst og scenekunst). Altså en pêle-mêle af kunstarterne. I bred forstand ‘kultur’.

Kultur er ikke noget nyt
Løgn og latin er det, at tværmedialitet er en nyere opfindelse. Operaelskere nævner ofte, at netop opera (eller: antik scenekunst) rummer alle kunstarterne. Henholdsvis det skrevne ord, instrumentalmusik og eventuelle lydeffekter, sang og måske lidt tale, narrativitet og dramaturgi, scenografi og rumlighed samt visualitet i det hele taget, eftersom det er noget, vi sidder og ser på. Alle sanser aktiveres? Okay, måske ikke føle- og smagssansen. Med mindre der er tale om et interaktivt stykke moderne scenekunst. Den slags kan godt være temmelig omfattende.

Instagram er også temmelig omfattende. Der er en syndflod af billeder, som ikke vedkommer mig. Nogle af disse billeder sendes i cirkulation af professionelle aktører, som del af en veltilrettelagt markedsføringsstrategi. Disse billeder vil jeg helst ikke abonnere på, men det er svært at lade være, for reklamebilleder optræder vilkårligt i mit feed. Sådan er algoritmen konstrueret. Sådan er vilkårene for at benytte den gratis billeddelingstjeneste, som Instagram er.

Etel Adnan via Hans Ulrich Obrist (hansulrichobrist) på Instagram for Serpentine Galleries London den 11. oktober 2016.
Etel Adnan via Hans Ulrich Obrist (hansulrichobrist) på Instagram for Serpentine Galleries London den 11. oktober 2016.

Andre billeder er af så privat karakter og med så lidet æstetisk værdi, at jeg vil tillade mig at kalde dem støj eller øjebæ. Jeg oplever, at der bliver færre af disse billeder, efterhånden som jeg får opdraget min søgemaskine til at vise mig det, som jeg liker.

I skrivende stund har jeg været på Instagram i otte uger og fundet knap 200 profiler, som jeg ønsker at følge. Det er deres uploads, som optræder, når jeg scroller ned gennem mit feed. De profiler, som ikke er særlig aktive, ønsker jeg ikke at følge. Nogle profiler er lukkede og kræver anmodning, for at man kan se deres billedgalleri. Jeg respekterer deres lukkethed, men har selv valgt en åben konto, fordi jeg gerne vil dele billeder af de kunstoplevelser, som jeg går rundt og har, men ikke altid får skrevet om i en klumme her på kunsten.wp.stage.ng.peytz.dk eller på min blog på Børsen Opinion.

#thisisart #artilove
Det vil sige, at jeg vil prøve at bruge Instagram som et medie til kunstformidling. Nuvel, jeg er også kommet til at poste lidt private billeder, men ellers vil jeg prøve at holde fokus på interessantheder, som jeg finder værdige til at blive delt. I min bog er interessantheder noget, som har at gøre med det kulturelle og det æstetiske (samt det etiske og det politiske). Af hashtags har jeg indført #thingsthatmakemewonder, #accidentalaesthetics, #musicilistento og #thingsiwear.

Som konsekvens har jeg lagt mig i et spor, der ikke handler særlig meget om kunst, men mere om kultur. Til kultur hører også livsstilsprodukter som indretningsdesign, mode og accessories, gerne med relation til bæredygtighed (#sustainablefashion).

Miltos Manetas (miltosmanetas) på Instagram, Cajica Cundinamartca den 5. oktober 2016.
Miltos Manetas (miltosmanetas) på Instagram, Cajica Cundinamartca den 5. oktober 2016.

Du læser denne tekst på nichemediet Kunsten.nu. Kunsten.nu bringer udelukkende billedkunstrelaterede anmeldelser, debatartikler, nyheder og personportrætter. Hvis det redaktionelle indhold blev mere inkluderende, så ville læsertallet med sikkerhed tidobles. Det ville ikke længere være et nichemedie, men et sted, hvor de mange kulturinteresserede borgere i Danmark ville søge hen for at blive opdateret. Det ville være noget andet. Det er altid godt at have mange læsere, men det er bedst at have mange nok.

Følg mig
Indrømmet, det var lidt sjovt, da jeg fik følger nr. 100, en street artist med videre, som jeg talte med til en fernisering. Unge mennesker, som er en lille smule street, kunne ikke drømme om at få trykt et visitkort. Man følger bare hverandre på et socialt medie og kan ad dén vej komme i kontakt med hinanden.

Måske bliver jeg lidt ked af det, når folk efter et par dage unfollower mig. Alligevel tænker jeg, at det er okay, for alt er ikke relevant for alle. Og navnlig når der er tale om dem, der som profilnavn har noget med ‘sex addict’, så får de ikke, hvad de søger hos mig. Det gælder om at lære at begå sig og holde kammertonen. Når en fløs som kommentar til et, synes jeg, ellers lødigt maleri skriver ‘fok u’, så må jeg jo bare undre mig, og det er heller ingen skade til.

Shirin Neshat (shirin_neshat) på Instagram, oktober 2016.
Shirin Neshat (shirin_neshat) på Instagram, oktober 2016.

Jeg føler mig stadig som en novice og har for eksempel endnu ikke regnet ud, hvordan jeg kan reposte et billede, som jeg godt kan lide. I stedet sender jeg det til mig selv, så jeg kan finde det igen.

Min kusine har snart 8000 følgere på sin Instagram-konto, og min grandkusine har over 4000, men de arbejder også med henholdsvis design og musik, og begge dele er lidt mere funky end billedkunst. Sådan vil de fleste nok sige.

Som kunstfaglig, så synes jeg, at det er spændende at følge koryfæer inden for billedkunst. Altså nulevende aktører. Nogle billedkunstnere og kunstfaglige bruger, på meget intelligent vis, deres Instagram-konto til at lække deres inspiration, aktiviteter og work in progress samt færdige værker. Og jeg véd, at Shirin Neshats bror blev gift for nylig.

Aldrig mere kommer jeg til at købe et dameblad. Via Instagram får jeg, til overflod, visuel stimulering og sporadisk celebrity-sladder. Kvadratisk. Praktisk. Godt. For slet ikke at tale om, at det også er: Gratis. Autentisk. Aktuelt … #whatsnottolike?

Klummen er udtryk for skribentens personlige holdninger og dagsordener.

Del artiklen

'Quadratisch. Praktisch. Gut.'

Facebook