LYDKUNST #49: Dyb lytning og Radikal blødhed på Borealis Festival 2019

LYDKUNST PODCAST – er et magasin på kunsten.wp.stage.ng.peytz.dk med månedlige podcasts om lydkunst.

Find hele serien af podcasts her


Kom med til fælles rysteterapi med den Londonbaserede canadiske kunstner og musiker Jenny Moore, når LYDKUNST PODCAST rapporterer fra Borealis Festival 2019.

I denne udgave af LYDKUNST PODCAST tager vi dig med til Bergen – en smuk havneby omgivet af syv stejle fjelde, hvor det regner ca. 300 dage om året. Og som hvert år, i det helt spæde forår, fyldes af lyd, når Borealis – en festival for eksperimenterende musik løber af stablen.

Over 5 dage i starten af marts indtager festivalen byens mange kulturinstitutioner, men også kirken, banegården, natklubben og søbadet, med ny kompositionsmusik med performance, musik, litteratur, film-screenings, field-recordings, radio, dans og talks, og hvor den eneste fællesnævner er den nysgerrige lytning.

Borealis handler om at lytte i bredeste forstand, eller om det den amerikanske komponist Pauline Oliveros kalder for “deep listening”; dyb lytning, hvor man ikke kun lytter til de kunstneriske eksperimenter med lyd, men også til vores omgivelser og hinanden. Til andre perspektiver og fortællinger, til sig selv og sin krop.

Og det var netop vores krop, vi skulle lytte til, da vi sammen med ca. 40 andre deltagere deltog i det andet af i alt tre Open Spaces med dette års artist-in-residence, den canadiske london-baserede kunstner og musiker Jenny Moore. Lyt med og hør hvordan det går, når Anne Neimann Clement stifter bekendtskab med rysteterapi i Bergen Kunsthal. Og mød også festivalens kunstneriske leder, britiske Peter Meanwell, der fortæller om, hvordan festivalen lytter.

Lyt til podcasten her.

Rysteterapi med Jenny Moore på Borealis festivalen. Foto: Thor Brødreskift.

 

Fakta:

Borealis – en festival for eksperimenterende musik.
Arbejder med nulevende komponister, lydkunstnere, improvisatorer og musikere og kommissionerer hvert år mange nye værker. Borealis præsenterer ikke en særlig genre, men er i stedet en døråpner til eksperimenterende kunstnere og musikere. Borealis arbejder aktivt hele året på at udfordre musikkens traditionelle hierarkier, og for at skabe  lige repræsentation, adgang og inklusion.
Borealis’ daglige ledelse udgøres af Peter Meanwell og Tine Rude.
Borealis finder sted i Bergen i marts hvert år. I år d. 6.-10. marts.

Jenny Moore
er canadisk kunstner og musiker bosat i London. Hendes kunstpraksis er højlydt og kropslig, og trækker på hendes arbejde som sanger, dirigent, komponist, trommeslager og performance-artist. Hun spiller i dance-punk bandet Charismatic Megafauna, driver feministkoret F*Choir, og har for nylig udgivet et album for 10 stemmer og 2 trommeslagere med titlen Mystic Business. Jenny samarbeider også med en gruppe kunstnere om projektet Bedfellows, hvor hun holder workshops, laver performance og snakker om samtykke, drifter og seksualundervisning.
Mystic Business
Charismatic Mega Fauna 

Trauma Prevention

 

LYDKUNST PODCAST
er produceret af Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang for Kunsten.nu med støtte fra Statens Kunstfond og Koda Kultur. 
LYDKUNST PODCAST dykker hver måned ned i ét hjørne af det kæmpestore og multifacetterede LYDKUNST-landskab.

 

LYDKUNST PODCAST – er et magasin på kunsten.wp.stage.ng.peytz.dk med månedlige podcasts om lydkunst.

Find hele serien af podcasts her

Del artiklen

'LYDKUNST #49: Dyb lytning og Radikal blødhed på Borealis Festival 2019'

Facebook