“Kunsten har bevist sin værdi i mindst 6000 år”

“Kunsten har bevist sin værdi i mindst 6000 år”

Holger Reenberg, Direktør HEART, Herning Museum of Contemporary Art. Foto: Gunnar Merrild.

“Næsten alle samfund anvender kunsten som en form for spydspids, som i forskellige politiske, kulturelle og kommercielle sammenhænge skal fremhæve og signalere et højt kulturelt niveau og en særlig national identitet”, fremhæver Holger Reenberg, direktør på HEART.

I kunsten.wp.stage.ng.peytz.dks sceneprogram på Art Herning 24-26 januar debatter vi kunstens værdi, og vi har blandt andet spurgt direktøren om, hvad vi skal med kunstmuseer?

Se hele sceneprogrammet for Art Herning 2020 her.

Vi lægger ud med et stort spørgsmål: Hvilke værdier repræsenterer kunsten? hvorfor er kunsten vigtig?

“Ja det er et stort spørgsmål! Det må det være, når det nu stilles så ofte?

En mere detaljeret udgave af spørgsmålet kunne være: ‘Hvorfor skal staten – på et tidspunkt, hvor sundhed, klima, uddannelse og indvandring truer den danske velfærdsmodel – bidrage til et projekt, som i bund og grund er et privat anliggende og desuden en relativt unødvendig udgift for samfundet’?

Senest er der en stor statistisk undersøgelse, som ikke konkluderer, men synes at vise en sammenhæng mellem regelmæssig oplevelse af kunst og et længere liv. Undersøgelsen fortæller ikke noget om det at skabe kunst også er livsforlængende. Det handler altså om publikum.

Jeg forholder mig en smule skeptisk. Ikke fordi jeg ikke tror, at det kan være sundt at være engageret i kunst, det har jeg sådan set aldrig tvivlet på. Jeg tror, at engagement og interesse generelt er sundt, hvad enten din interesse retter sig mod sommerfugle, astronomi, klima, frimærker eller ligefrem sport, hvor motionen jo er en yderligere livsforlængende faktor.

Det er tilsyneladende sundt at motionere både krop og hjerne…så det er jo en dokumentation af, hvad vi har vidst temmelig længe. Der er tilsyneladende heller ingen grænser for den klassiske musiks og skønlitteraturens helsebringende virkning på krop og sind – prøv at google begge dele!
I 2019 blev det også dokumenteret, at kulturen i Danmark årligt bidrog med ca 5 milliarder til samfundsøkonomien, og det tror jeg i øvrigt er meget, meget lavt sat.

Jeg synes, at det interessante ved begge undersøgelser bl.a. er den opmærksomhed, de skaber, og det behov der synes at være for at bevise, at kunsten er både god og sund…og lønsom.
Ikke at jeg ikke anerkender behovet for videnskabelig evidens, men kunsten har på den anden side bevist sig og sin værdi i mindst 6000 år. Indrømmet, i det meste af den tid har den fortrinsvis tjent en lille elites interesser, det gør den måske stadig?

På den anden side har den til tider også været en mere eller mindre afgørende faktor i omstyrtelsen af eliten. Selv i et demokratisk samfund er denne undergravende side af kunsten stadig mere eller mindre latent til stede. Så kunsten er ikke kun sund for krop og sjæl, den er også samfundsmæssigt sund; den opbygger og kritiserer og er altså magtfuld og tilmed lønsom”.

Kunstmuseet HEART. Foto: Roland Halbe.
Kunstmuseet HEART. Foto: Roland Halbe.

Hvorfor skal vi have kunstmuseer, der opbygger samlinger? Hvad er den samfundsmæssige værdi?

“Kunstmuseer skaber samlinger, som ifølge dansk lovgivning er folkets ejendom. Vi har valgt at lade det være en overvejende offentlig opgave at drive museerne.

I andre lande, og her tænker jeg særligt på USA, overlader man kunsten og museerne til private aktører. Hvad enten vi taler om USA eller Danmark, så er der, så vidt jeg kan se, ikke nogen forskel på den vigtighed, man tillægger kunsten.

Næsten alle samfund anvender kunsten som en form for spydspids, som i forskellige politiske, kulturelle og kommercielle sammenhænge skal fremhæve og signalere et højt kulturelt niveau og en særlig national identitet.
Det er ikke altid lige kønt, men det understreger den betydning stort set alle stater tillægger kunsten i bred forstand.

Kunst er desuden en væsentlig del af undervisning og uddannelsestilbuddet til borgerne – og selvom der er sket meget på den front, så er det i mine øjne slet ikke nok!
Kunsten er som regel blevet forbundet med følelsesmæssige oplevelser, og det er der ikke noget galt med. Emotionel dannelse er en selvfølgelig del af borgerens portefølje, og her er kunsten uden sammenligning, vil jeg påstå, vores stærkeste kort.

MEN kunst er også viden! Viden som kunstnerisk erkendelse og viden som den form for erkendelse kunsten skaber og udbreder. Det er her, mellem viden og erkendelse og emotionel dannelse, at kunsten fra politisk hold burde vægtes langt højere og instrumentaliseres i en mere bevidst dannelse af os som borgere”.

Hvad skal kunstmuseet præsentere? Skal kunstmuseet kultivere særlige værdier?

“Kunstmuseet skal følge lovgivningen, men det giver vide rammer for aktiviteterne. Så vide at museet potentielt kan vise alt! Og på den måde følger kunstmuseet op på kunstens og samfundets udvikling.

Sådan har det naturligvis ikke altid været. Fra det mere statiske og fortidsbevarende har kunstmuseet siden 1960’erne i højere og højere grad fokuseret på samtidskunsten.

Parallelt med og drevet af denne udvikling har museumsinspektøren forvandlet sig til det, vi i dag betegner som en kurator. En blanding af den oprindelige inspektør, producent, intellektuel -og kunstner.

Med kuratoren er det ikke blot samtidskunsten men samtiden, som er blevet inviteret ind på kunstmuseet. Samtidsinteressen og -nødvendigheden har undervejs hjulpet en kommerciel udvikling på vej, og samlet set spejler det den globaliserede senkapitalistiske tilstand og samtidskunstens bogstaveligt talt ubegrænsede evne til at inddrage, omfatte og belyse alle områder af samfundet”.

Del artiklen

'“Kunsten har bevist sin værdi i mindst 6000 år”'

Facebook