De bedste udstillinger fra 2019 – som du stadig kan nå at se det nye år

De bedste udstillinger fra 2019 – som du stadig kan nå at se det nye år

Lauren Greenfield: Secret Moneii, 28 år, stripper i Magic City, Atlanta, 2015. Hun tjente næsten 20.000 dollars (ca. 130.000 kr.) i løbet af sin første uge på klubben. Før hun kom til Magic City, måtte den enlige mor til to have to jobs for at tjene til dagen og vejen. Foto: Lauren Greenfield. Credit: This exhibition was produced and initiated by the Annenberg Space for Photography.

Hvad fremhævede kunsten.wp.stage.ng.peytz.dks anmeldere i 2019? Her får du en nytårsbuket af udstillinger, der gjorde indtryk, og som stadig er åbne i 2020.

Installationsview fra ‘Intensivafdelingen’ med Mona Hatoum: Silence, 1994 og en gotisk madonna fra Sorø Kunstmuseums samling. Foto: Torben Eskerod.

En fælles krop: sprog, menneske og natur
Morten Søndergaard: Sproghospitalet, Sorø Kunstmuseum. Til 2 feb 2020

Trine Rytter Andersen lod sig begejstret indlægge på Søndergaards sproghospital: “Udstillingen er i sjælden grad sprudlende, nænsom, sanselig, nysgerrig og fyldt med ord og stof til lang tids eftertanke”.
Læs anmeldelsen

Lauren Greenfield
Lauren Greenfield: Tidligere leder af en hedge-fond, Florian Homm, 55 år, Frankfurt, 2014. Homm var på FBIs liste over mest eftersøgte personer, da han var anklaget for at bedrage investorer for 200 millioner dollars (ca. 1,3 mia. kr.) via aktiemanipulation. Han blev arresteret i Italien i 2013, men blev løsladt efter 15 måneder pga. tekniske detaljer. Han søgte asyl i sit fødeland, Tyskland, hvor han nu lever et liv helliget sin religion. Foto: Lauren Greenfield. Credit: This exhibition was produced and initiated by the Annenberg Space for Photography.

Giften vi indånder
Lauren Greenfield: Generation Wealth, Louisiana Museum of Modern Art. Til 8 mar 2020

Matthias Hvass Borello udpeger Generation Wealth som et af de vigtigste generationsstudier lige nu: “Udstillingen skildrer på fantastisk og foruroligende vis 25 års moralsk skred i en global, ultra-kapitalistisk verden”.
Læs anmeldelsen

Eva Koťátková: Installationsview af Confessions of a Piping System, 2019. Foto: David Stjernholm.

En tale for de skrøbelige kroppe
Eva Koťátková: Confessions of the Piping System, Kunsthal Charlottenborg. Til 16 feb 2020

Tjekkiske Eva Koťátkovás performative skulpturer i Kunsthal Charlottenborg forener højlydt kritik af samfundets institutionelle vold med empati og varme for de udsatte kroppe. I kraft af den dobbelthed står udstillingen stærkt, mener vores anmelder Ditte Vilstrup Holm.
Læs anmeldelsen

Carsten Höller: Killing Children 1990-2019. Foto: Attilio Maranzano. Installationsfoto Copenhagen Contemporary, Reproduction, 2019. Courtesy the artist.

Kunstneren der lægger fælder for børn
Carsten Höller: Reproduction, Copenhagen Contemporary. Til 13 apr 2020

Torben Sangild afprøvede Höllers udstilling på CC og fandt den både underholdende og provokerende: “Der er en lille djævel i Höller; han vil gerne overraske og skuffe og provokere os, modsat den mere slappe ende af den relationelle kunst”.
Læs anmeldelsen

Roee Rosen: The Dust Channel, 2016. Still fra digital video, farve, lyd, 23 min. Courtesy Roee Rosen.

En surrealistisk dissident tager Putin ved næsen
Roee Rosen: The Mosquito-Mouse and Other Hybrids, Kunsthal Charlottenborg. Til 16 feb 2020

Vores anmelder Kristian Handberg synes rigtig godt om den israelske kunstners præsentation på Charlottenborg: “Roee Rosen er rasende original, spydig, kritisk og fantastisk sjov”.
Læs anmeldelsen

Del artiklen

'De bedste udstillinger fra 2019 – som du stadig kan nå at se det nye år'

Facebook