Ringsted Galleriet viser nutidig, nordisk kunst af veletablerede kunstnere og unge talenter. Til alle ferniseringer holder de udstillende kunstnere en såkaldt artist talk – en praksis, som er meget værdsæt blandt galleriets gæster.
Galleriet har eksisteret siden 1982 og er drevet af Ringsted Galleriets forening med økonomisk støtte fra Ringsted Kommune. Siden 2015 har galleriet modtaget økonomisk støtte fra Statens Kunstfond.
Galleriet danner ramme om diverse kunstarrangementer og er et kunstformidlings- og undervisningssted for børn, unge og voksne fra byen og regionen. Galleriet samarbejder med regionens kultur- og undervisningsinstitutioner.
I 2017 blev Ringsted Galleriet tildelt to priser:
Trelleborg Kulturpris, en pris indstillet af borgerne og givet til et hold af ildsjæle. Det signalerer en lyst og optimisme for kulturen i Ringsted Kommune. BKF-prisen ’Årets kunstnerdrevet udstillingssted’ er en pris, der bliver givet af fagfolk.
De to priser er Ringsted Galleriet særligt stolte af, da det viser, at det er muligt både at favne borgerne i Ringsted og være ambitiøse omkring kunstfagligheden.
Desuden er galleriet blevet velanmeldt i de førende medier indenfor kultur og kunst, bl.a. DR, Weekendavisen, Information, Kunstkritikk.dk og Børsen. Ringsted Galleriet er ydermere repræsenteret ved de tre vigtigste danske kunstportaler: Kopenhagen.dk, kunsten.wp.stage.ng.peytz.dk, og cphARTGUIDE.
Kilde: Ringsted Galleriet
Lør 13-16 eller efter aftale
Gratis entré