Info

Michael Würtz Overbeck er født i 1982.
Han er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi 2005-2010.
En stor del af hans værkproduktion kredser om livets store spørgsmål og tilfældighedernes absurditet samt individets perception af virkelighed, hvor der stilles spørgsmålstegn ved begrebet ‘virkelighed’.
Men kommer man tættere på en sandhed eller opløser det hele sig i uforståelighedens absurditet? Alt, hvad der før var velkendt, bliver pludseligt fremmed, og vi bliver måske dermed fremmede for os selv.
I installationen træder man ind i et rum, som mimer raritetskabinettets katalogiserings- og observationsstruktur af obskøne fragmenter. Objekterne bærer i deres materialitet præg af det banale, der i observationen og objekternes tilblivelse bliver indkodet med en vis spiritualitet.