Øyvind Nygård: Forskydningens kunst
16 aug 201914 sep 2019

Øivind Nygård
Øivind Nygård: Metrolegeme, 1992. Pressefoto Galleri Tom Christoffersen.

Galleri Tom Christoffersen repræsenterer nu Øivind Nygårds Estate. Det markeres med udstillingen Forskydningens kunst.

Øivind Nygård (1948-2010) skabte i sit kunstneriske virke – der strakte sig over fire årtier – kompromisløse og perfektionistiske skulpturer, udført i enkle materialer og farver. Værkerne indeholder ofte både abstrakte og naturalistiske elementer, der kontrastfuldt kolliderer og skaber følelsen af genkendelighed, uden helt at ligne det, de minder os om.

Udstillingens værker tager afsæt i skulpturens traditionelle virkemidler; lys og skygge, stilstand og bevægelse, abstraktion og figuration. Udstillingen rummer værker fra fire årtier, heriblandt Inertia, min elskede (1983), Metrolegeme (1992), Boy on Circle, Shooting Boy on Square, Shooting Boy on Circle (2001) og Sofastykke (2010).

Udstillingstitlen Forskydningens kunst er lånt fra Anne Ring Petersens essay, som under samme titel præsenterer og behandler Nygårds skulpturarbejder. Essayet er en del af bogen Øivind Nygård. Værker og tekster fra 2008.

Øivind Nygård blev født i Norge, men bosatte sig i Danmark fra 1966. Han blev uddannet på Skolen for Brugskunst 1973-77 og på det Kongelige Danske Kunstakademi i København 1977-83, bl.a. under Willy Ørskov. Han var lektor ved det Kongelige Danske Kunstakademi 1990-97 og modtog Eckersbergs Medalje i 2002. Fra 2004 var han medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen. Øivind Nygård udførte en række skulpturer i det offentlige rum, og hans værker er repræsenteret på en lang række museer, heriblandt Sorø Kunstmuseum, KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Horsens Kunstmuseum, Brandts Museum for kunst og visuel kultur, KUNSTEN Museum of Modern Art samt Statens Museum for Kunst.

Galleri Tom Christoffersen

Skindergade 5
1159 København K

Ons-fre 12-18, lør 11-16

Gratis entré

Kontakt

+45 33917610

Øyvind Nygård: Forskydningens kunst
16 aug 201914 sep 2019

Del

'Øyvind Nygård: Forskydningens kunst'

Facebook