Lise Harlev og Tilman Wendland: The echoing of a sound reveals the size of the room you are in
21 maj 202112 jun 2021

Pressefoto.

“The echoing of a sound reveals the size of the room you are in” lyder en sætning i et af Lise Harlevs spraymalede værker. Værkerne beskriver det utal af måder, hvorpå lyd påvirker vores aflæsning af et fysisk rum og det, som befinder sig der. Men sætningen kunne også være en beskrivelse af Tilman Wendlands installationer til udstillingen. Her bliver arkitektoniske detaljer fra udstillingsrummet kopieret og dernæst reproduceret som lette strukturer i skumplader, i lighed med hvordan et ekko gentager en lyd i rummet.

Tilman Wendland og Lise Harlev er begge bosat i Berlin. Denne udstilling viser deres værker sammen for første gang. Mens æstetikken og tilgangen i deres værker synes væsensforskellige, har kunstnerne en fælles interesse for arkitektur som fysisk og psykologisk ramme. Fremfor at pege på de mest iøjnefaldende sider af et rum, fokuserer deres værker på ellers umærkelige detaljer, som fx dybden af en vindueskarm, rundingen på en væg, uidentificerbare lyde, gentagne lyde, osv. Disse detaljer præsenteres for os i en ny og ændret form, hvorved de træder i forgrunden for vores opmærksomhed.

Kilde: Bonamatic

Bonamatic

Degnestavnen 17, st. tv.
2400 København NV

Tor-fre 15–17.30, lør 12-15

Gratis entré

Kontakt

+45 42950687

Lise Harlev og Tilman Wendland: The echoing of a sound reveals the size of the room you are in
21 maj 202112 jun 2021

Del

'Lise Harlev og Tilman Wendland: The echoing of a sound reveals the size of the room you are in'

Facebook